Syltetøj #2

  • 0

Af en eller anden grund har jeg helt vildt meget lyst til rabarber for tiden.. meningen var, at jeg skulle lave rabarbersaft på den gamle saftkoger som jeg har fået af Kaspers farmor, men det projekt er udsat til jeg har fået hentet rabarber i min mormors have (det er desværre for bøvlet at have på altanen).

Bilka havde et bundt rabarber på tilbud, så sammen med de 340 g hindbær jeg plukkede tidligere på dagen besluttede jeg mig sent søndag aften for, at lave endnu en portion syltetøj. 






Rabarber-hindbær-æble-hyldeblomst-vanilje-ingefær syltetøj

340g hindbær

2 æbler

250ml hjemmelavet hyldeblomstsaft (koncentreret)

1-2 cm. tyk skive ingefær

1 vaniljestang

ca. 500 g syltesukker




Rabarberne og æbler skylles og skæres i passende skiver/stykker. Ingefæren skrælles og koges med vanilje, hyldeblomstsaft, rabarber, æbler og hindbær i ca. 20 min. 
Ingefæren fjernes undervejs, når duften bliver kraftig. Sukker tilsættes og syltetøjen koger yderligere 5 min før den hældes på skoldede glas.



I køleskabet natten over og så er det ren nydelse dagen efter! :) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.